14. april 2011

Tak fra eliteholdet

Kære Birkerød medlemmer,
Jeg vil rigtig gerne sende denne store TAK!!! ud på vegne af eliteholdet.
Som mange af Jer sikkert ved hentede vi henholdsvis guld og sølv i
weekendens Danmarksmesterskab for hold. Dette har været en lang og sej
kamp, og havde det ikke været for den kæmpe opbakning klubben har givet
os over hele sæsonen, var dette aldrig lykkedes.
Jeg personligt har spillet i flere danske klubber, men jeg har aldrig
oplevet en klub hvor stemningen og fællesskabet er så stærkt. Det har
været rigtig fedt med fyldte lægter til mange af hjemmekampene, og hvor
var det sejt af Jer der havde taget turen hele vejen til Kolding for at
heppe her i weekenden.!!!
Endnu engang TAK (især til dig Lars K. for dit kæmpe arbejde) - og jeg
håber vi alle ses igen næste sæson.
VH
Mikkel Pedersen

Ingen kommentarer: